31. juli til 3. august 2024
MUSIK FOR ALLE
14 stærke navne til Bork Festival 2024

14 stærke navne til Bork Festival 2024

// Udgivet: 28-11-2023

Selvom der står gaver og julepynt på to do-listen i øjeblikket, må du godt begynde at glæde dig til sommer.

Selvom der står gaver og julepynt på to do-listen i øjeblikket, må du godt begynde at glæde dig til sommer. Vi afslører nemlig nu en perlerække af artister, som er klar til at give dig fantastiske musikoplevelser den første weekend i august.

Der er i den grad dømt ”Musik For Alle”, da dagens offentliggørelser står på alt fra Jonah Blacksmith & Mallemuk til Baloosh        

 

Andreas Odbjerg

Udsolgte koncerter, hitparader og Danmarks mest spillede nummer. Andreas Odbjerg har for alvor sat sig stålfast på den danske musikscene. Andreas Odbjerg er en kunstner, som befinder sig lige på kanten med sine politiske tilråb, sine nærværende liveperformances og sin humor.

Du kan godt begynde at glæde dig til at synge med på hits som Smugryger, I morgen er også en dag, Hjem fra fabrikken, Omvendt, Hvad skal Verden med sådan en som mig, Jeg Kan rigtig godt Li´dig, Stor mand og mange mange flere.. Det er første gang Andreas Odbjerg gæster Bork Festival, hvor han står på scenen lørdag den 3. august.

 

Artigeardit x Lamin

Artigeardit er et af de største talenter, rap-genren har set i flere år. Han har lynhurtigt skabt en stor og trofast fanskare, der elsker hans forførende og let genkendelige lyd. Lamin er en af genrens hurtigst voksende navne, der er blæst ind på rap-scenen med knivskarpe punchlines. De to rappere har flere stærke udgivelser og en fantastisk festivalsommer i 2023 bag sig. I 2024 står de på scenen sammen til Bork Festival.

 

Dodo And The Dodos 

Dodo And The Dodos behøver næppe nogen detaljeret introduktion. Siden 1980’erne har deres musik udgjort et af vores fælles lydtæpper, og hvis du elsker at danse til og synge med på ’Vågner i natten’, ’Sømand af verden’ og ’Lev livet nu’, får du muligheden på Bork Festival 2024.

 

Jonah Blacksmith 

Brødrene Simon og Thomas Alstrup, har opkaldt bandet efter deres bedstefar Johannes, som var smed i Thy. De lune thyboer går på scenen med rygsækken fuld af gode historier og et efterhånden omfattende bagkatalog af folk-rock-hits, der spilles, så englene synger. Mød dem på Bork Festival i 2024

 

Italobrothers 

Der bliver crowded på floor, når tyske Italobrothers indtager Bork Festival 2024. Bandet har 17 år på bagen, og bliver ved med at producere det ene store dansehit efter det andet som ’Stamp on the Ground’, ’Summer Air’ og ’My Life is a Party’. PÅ CV’et har de også mere end én milliard streams på Spotify, multi-platin-priser i flere lande og udsolgte shows over hele verden.

 

Birthe Kjær & Feelgood Band 

Ingen festival uden Birthe og den knaldrøde gummibåd. Sidste år lettede teltet, da Birthe Kjær gik på scenen, og vi glæder os til at gentage succesen på Bork Festival 2024. Med på scenen har hun det 9 personer store Feel Good Band, og sammen skaber de den fest, du ikke vil gå glip af.

 

Baloosh

Baloosh har palæstinensiske rødder og er opvokset i ghetto-området Bispehaven i Aarhus, og det lå ikke i kortene at han skulle blive noget ved musikken. Men i 2019 udkom hans første single, 2 på 1 kubik, og efter en række hits udgav han i 2023 albummet Ny Art, der bugner af inderlige vokalpræstationer. Mød Baloosh på Bork Festival 2024. 

 

Båndsalat

Det aarhusianske festband Båndsalat sparker gang i festen og deler rundhåndet ud af good vibes, stor energi og kæmpehits fra de sidste fem årtier. Festen gløder i teltet, når Båndsalat indtager scenen til Bork Festival 2024, og dine dansesko får brug for en gedigen slapper på sofaen dagen efter.

 

Tørfisk

Tørfisk kalder sig Danmarks ældste boyband. Den tørre vestjyske humor har givet bandet sit kendetegn og er den røde tråd i al deres musik. Stemningen er højspændt i teltet, når Tørfisk spiller VLTJ og publikum synger med og banker albuerne gulvet. Join the party på Bork Festival 2024.

 

Martin Kanstrup

Entertainer, trubadur og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy, der har bygget sit show op med referencer til den humoristiske arv fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard. Han gæstede bl.a. Bork Festival i 2022, mens han også satte gang i lattermusklerne til årets medhjælperfest i sensommeren. Du kan godt begynde at glæde dig.

  

Karl Kristian & De Store Drenge

Karl Kristian har rødder lidt oppe ad kysten langs Ringkøbing Fjord i Hvide Sande. Han fortæller jordnære, vestjyske historier pakket ind i en helt ny lyd. Med sig på Bork Festival 2024 har han De Store Drenge Palle Hjorth på keys, klaver og harmonika, Søren Poulsen på trommer og percussion, Henrik Poulsen på elbas.

 

Tom Donovan 

Tom Donovan er næsten en del af inventaret i Det Irske Telt på Bork Festival. Stemningen summer, når den mesterlige entertainer lader sine irske toner gå op i en højere enhed med underholdende og humoristiske fortællinger. Kridt gerne danseskoene og mød Tom Donovan på Bork Festival 2024.     

Mallemuk

Tønder-bandet Mallemuk har en mission med folk-poppen, som de elsker at spille, og det kan høres. Det hele går op i en højere enhed, når bandet sætter folk-inspirerede toner til de enkle og kloge tekster, der indfanger dig i et nærvær og tryllebinder dig til hver en tone. Mød Mallemuk på Bork Festival 2024. 

Madam Blå & Poprockerne 

Når Yrsa, a.k.a. Madam Blå, indtager scenen med sine Poprockere, skal du være i ualmindelig dårligt humør for ikke at blive en del af festen. Uanset om du foretrækker rock, pop, 80’er hits eller nyere hits, er der noget at synge med på og danse til. Fest med Madam Blå og Poprockerne på Bork Festival 2024. 

 

Billetsalget starter den 1. december kl. 10.00. Billetpriserne stiger flere gange. De allerbilligste billetter får du nu.

Følgende artister er programlagt

Onsdag

Status Quo
Artigeardit x Lamin
Italobrothers

 

Fredag

Jonah Blacksmith
Birthe Kjær & Feelgood Band

 

Lørdag

Andreas Odbjerg
Dodo And The Dodos

Billetsalget starter fredag 1. december kl. 10.00

KØB DIN BILLET HER

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik