Stine Bramsen og Nabiha til Bork

torsdag d. 19. maj 2016

Der bliver rettet lidt op på kønsbalancen blandt årets kunstnere, når to af Danmarks absolut bedste kvindelige artister til sommer gæster Bork Havn Musikfestival 

Det er med stor glæde, at Bork Havn Musikfestival nu kan præsentere to af Danmarks absolut bedste kvindelige kunstnere til årets festival. Publikum har efterspurgt flere kvindelige kunstnere på årets festival, og med Stine Bramsen og Nabiha på programmet, har Bork Havn Musikfestival endnu engang forsøgt at efterstræbe målsætningen om at levere musik for enhver smag. Samtidig kan publikum også se frem til Gasolin-kopibandet Peter & De Andre Kopier, og den lokale duo Mads & Simon.

Sidst men ikke mindst er der traditionen tro et komisk indslag på programmet til Bork Havn Musikfestival, der i år består af det populære satireshow ”Nyt fra Jylland”, som er kendt fra DR2.

 

Stine Bramsen

Den lille sangerinde med den store stemme er i topform i øjeblikket med udsolgte koncerter landet over, samt en flot modtagelse af såvel sin debut-EP som sit debutalbum ”Fiftyseven”. Der er stjerneregn og anmelderroser til Stine Bramsen, der siden hun forlod Alphabeat og begav sig ud på sin solofærd har markeret sig som et yderst populært livenavn.

Det er dog ikke kun på livefronten, at Stine Bramsen har vist sig at være yderst populær. Hendes debut-EP, der bl.a. indeholder kæmpehittet ”Prototypical”, røg direkte ind som #1 på iTunes, og solodebuten er blandt de mest downloadede udgivelser herhjemme.

Stine Bramsen væltede i efteråret 2015 danskerne omkuld med sin medvirken i tv-succesen ”Toppen Af Poppen”, hvor hun sammen med Oh Land, Shaka Loveless, Sebastian, Lars Lilholt, Mattias Kolstrup (Duné) og Isam B fortolkende hinandens sange.

 

Nabiha

Der har været fuld fart for Nabiha lige siden, at hun startede sin karriere. Både i ind- og udland er hendes succes vokset med raketfart, hvor hun har opnået stor anerkendelse for sine hitsinger, der bl.a. tæller: ”Animals”, ”Mind the Gap”, ”Never Played the Bass” m.fl.

Seneste udspil er singlen ”Weapon”, som udkom i januar efter en længere periode uden nyt fra en talentfulde sangerinde. Nabiha har været nomineret til en række prestigefyldte priser bl.a. til Danish Music Awards, den afrikanske Achivement Award og Zulu Awards i kategorier som: ”Årets Nye kunstner”, ”Årets Nye Talent”, ”Årets Kvindelige Kunstner” m.fl., mens flere af hendes singler har vundet både guld og platin.

 12299174_10153297834467283_2676828393371391805_n

Peter & de andre kopier

Gasolin lukkede og slukkede tilbage i 1978, men musikken lever stadig stærkt videre her 38 år efter. Peter & De Andre Kopier har i 23 år underholdt den danske Gasolin-fanskare og er blandt de mest efterspurgte kopiorkestre herhjemme.Luftguitaren bliver rusket til Strengelegen. Der er altid gang i Rabalderstræde.

Langebro er stadig lang en tidlig mandag morgen, og Smukke Charlie drøner Deruda’ på sin Harley. At løse billet til en koncert med Peter & De Andre Kopier er som at løse en returbillet til 70'erne. Det er næsten som at være der selv; det er et super-nostalgisk genhør med de gode, gamle Gas-hits ingen skandinav nogensinde glemmer.

Peter -de -andre -kopier -gasolin -jam 

 

Mads og Simon

Mads & Simon er to lokale drenge, der underholder med guitar og sang. Deres repertoire spænder bredt fra Gavin Degraw til Magtens Korridorer samt de nyeste udenlandske hits og gamle danske klassikere

12936601_193639617687345_7783342496858733286_n


Nyt fra Jylland

I "Jylland" møder vi bl.a. skolelæreren Jon, der bliver presset af eleverne i 7.b. og får upassende råd af viceinspektøren. Crazy Far giver sin søde søn gode råd til at leve et crazy liv. Den fallerede redder Lars indhentes af moderne tider og udfordres af sin ivrige elev, Ole.

Den aggressive Aksel truer sin nabo med bål og brand, men mødes altid af afvæbnende kærlighed. Byens småkorrupte politimand er på pletten når der er problemer. Han ordner tingene på sin egen måde og holder altid hånden over den alkoholiserede kørerlærer Knudsen.

Mange har sikkert stiftet bekendtskab med  ”Nyt fra Jylland” på DR2, og nu har det yderst populære satireshow udviklet sig til et vaskeægte comedyshow, der til sommer kan opleves på Bork Havn Musikfestival.


12346370_410528012479909_129666673515890014_n

Musikprogrammet 2016

Dizzy Mizz Lizzy | Rasmus Seebach | Nik & Jay | Christopher | Mads Langer | Lars Lilholt Band | KATO | Gilli | Italobrothers | Rugsted & Kreuzfeldt | Klumben & Raske Penge | TooManyLeftHands | Stine Bramsen | Nabiha | Vild $mith | Page Four | Peter & De Andre Kopier | Tørfisk | Birthe Kjær | Spar2 | Nyt fra Jylland | Metropol | Bryan Adams Tribute | Tom Donovan | The Grandfætters | Madam Blå & Poprockerne | Hawkeye & Hoe | Johnny Madsen Jam | Mads & Simon | Blue Star | Martin Dale. 

 

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.