Rasmus Seebach til Bork Havn Musikfestival

tirsdag d. 21. marts 2017

Bork Havn Musikfestival kan nu præsentere Rasmus Seebach og hele syv andre nye navne til årets festival. Udover Rasmus Seebach kan publikum se frem til Kongsted, Queen Machine, De Danske Hyrder, Ude Af Kontrol, Die Herren, Metropol og Vil Du Danse.  

Bork Havn Musikfestival kan nu tilføje hele otte nye navne til sommerens festival. Bork Havn Musikfestival spreder sig endnu engang over en lang række forskellige genrer og kunstnere, der underbygger festivalens ønske om at skabe en musikfestival for alle. Anført af den danske popstjerne Rasmus Seebach tæller de nye navne også den prisvindende DJ Kongsted og det yderst populære coverband Queen Machine, der byder indenfor i Queens spektakulære univers. 

 
Derudover er Bork Havn Musikfestival også utrolig glade for at byde velkommen til to spændende upcoming grupper på den danske musikscene i form af De Danske Hyrder og Ude Af Kontrol. De sidste navne på plakaten i denne omgang er de tre vidt forskellige danske coverbands Die Herren, Metropol og Vil Du Danse.   

 

Rasmus Seebach

Da Rasmus Seebach udsendte sit debutalbum, ”Rasmus Seebach”, i 2009 kom gennembrudshittet ”Engel” og sange som ”Lidt i Fem” og ”Natteravn” hurtigt på danskernes læber. Albummet blev en kæmpe succes med mere end 240.000 solgte eksemplarer og den dag i dag er albummet stadig indehaver af rekorden for flest uger på toppen af albumhitlisten. 

Rasmus Seebach har siden fulgt op på succesen med flere album og en stribe af hits, der rammer lige ind i hjertet på hans store publikum. Samtidig har han og hans store og meget, meget velspillende band turneret landet rundt og optrådt for tusindvis af glade fans, der har danset og sunget med på ”I Mine Øjne”, ”Millionær”, ”Falder”, ”Olivia”, ”Farlig” og alle de andre sange. 

Rasmus Seebach spiller onsdag på årets festival. 

Rasmus Seebach _2017

Kongsted 

Kongsted, som går under det borgerlige navn Andreas Kongsted, er en prisvindende og platinsælgende dansk DJ med mere en 15 års erfaring bag DJ pulten.  
Kongsted udgav sin første single tilbage i 2011, og allerede i 2013 indtog han den danske klubscene fuldstændigt med singlen ”Chuck Norris”. Sangen er streamet mere end 15 millioner gange og har vundet masser af priser ved diverse danske awards shows.  
 
De seneste år har Kongsted bevaret positionen som en af Danmarks bedste DJ’s. 
Først med singlen Whine Dat (10 mio streams) og derefter Wild Child” feat. Cisilia, der startede sommeren som ugens uundgåelige på P3, fik en nominering til Danish Music Awards 2016 for årets Klub Hit og lige nu tæller 8 millioner streams. 

D. 3. marts er Kongsted aktuel med sin nye single, “Say My Name”. Til sommer turnerer han med sin største liveproduktion til dato og lover at medbringe en fest til Bork.   

 

Queen Machine

Queen Machine skruer igen op for musikalsk vellyst og visuelle effekter i en kæmpe fejring af Queens spektakulære univers. Fra storladne megahits som ’We Will Rock You’ og ’I Want To Break Free’  over de følelsesladede ballader som ’Somebody To Love’ til dem, der bare skal være der, som ’Bohemian Rhapsody’ og ’We Are The Champions’. 

Queens univers spænder over et væld af de helt store sange og et medrivende show, og Queen Machine er i verdensklasse, når det gælder disciplinen at formidle dette og levere en total-showoplevelse til publikum. Queen Machine er i musikalsk topform og fulde af inspiration, efter at de sidste år selv oplevede en Queen-koncert med flere af de originale Queen-medlemmer. 

Forsanger Bjarke Baisner havde, som én af ganske få, æren af at trykke de originale bandmedlemmer i hånden, og det siger en hel del om Queen Machines internationale niveau. 

Freddie Mercury ville være fyldt 70 år i 2016, og det giver naturligvis anledning til at sætte Queen Maskinen i allerhøjeste gear og ære den storslåede sanger og show-mand. Så glæd dig til et musikalsk festfyrværkeri med årets Queen Machine Celebration Tour. 

 

De Danske Hyrder 

De Danske Hyrder er for langt de fleste et ukendt navn, der nok vækker tanker om noget helt andet end ”morgendagens rapstjerner”. Men bag det usædvanlige navn, som i øvrigt er opstået på baggrund af en gammel græsk drukvise, banker syv unikke og passionerede hjerter for dansksproget rap, fællesskab og god gammeldags historiefortælling. Bag De Danske Hyrder gemmer sig T.O., Joseph, Ado, Oli, Bering, Don Luc og Marty. Hyrderne har netop udgivet et nyt album ”DDH”, der i modsætning til tidligere ikke blot handler om livet som unge mænd med vennerne, med festerne, med oplevelserne, men nu også om en ny fase i livet – Transformationen fra ung mand til rigtig mand.  

Efter en total udsolgt koncert på Lille Vega i december, der også senere blev valgt til årets koncert på Lille Vega og førte til et samarbejde med Birdseye Agency (MØ, Rasmus Walter m.fl.), er De Danske Hyrder klar til at erobre det danske festivalpublikum, og slår i den forbindelse vejen forbi Bork Havn Musikfestival.  

DDH Pressebillede 8

 

Ude Af Kontrol 

Ude Af Kontrol startede som et projekt hjemme hos Balken (Producer) i 2014, som lavede nogle beats, hvor Munken rappede henover. Hurtigt fik pladeselskabet Millennium Music Group øjnene op for drengene, hvor Englando sidenhen er hoppet ind i gruppen og rapper ligeledes med Munken.  
 
Trods deres hårde udtryk har gruppen erobret det danske musikpublikum, hvor de har bevist, at de kan mere en bare at rappe om sex, stoffer og dét, der er værre. De har bevist at de kan sætte gang i enhver fest. Det er blevet til flere singler, et album og en EP, hvor singlerne ”FuckBoi” og ”Det Halve Ku’ Være Nok” i skrivende stund har over 4 mio. streams 

 

Die Herren 

Det danske band, med det tyske navn, er kendetegnet ved konstant at forædle dét de gør. Hele tiden opsøger det danske U2-coverband nye, banebrydende måder at præsentere U2’s berømte musik på. Die Herren har turneret siden 1991, hvor det er blevet til mere end 1600 koncerter! Bandet har en imponerende evne til at sætte publikum i centrum under deres optræden, hvilket de mange koncerter igennem årenes løb bevidner. Med et hav af legendariske U2-klassikere, kan der ikke stilles spørgsmål til musikken. Det kan der bestemt heller ikke til Die Herren, der formår at formidle de mange klassikere på en meget nærværende og intim måde, og det afspejles i bandets erklærede mål om, at hver koncert skal være ”Den bedste nogensinde!” 

 

Metropol 

Metropoler et vaskeægte coverband, som spiller et bredt udvalg af de bedste rock-, pop - og funknumre. Metropol kommer bogstavelig talt ud over scenekanten, hvor du ikke kan undgå at blive smittet af den enorme energi og spilleglæde, som bandet udstråler under koncerten. Metropol har fået stor ros for deres repertoire, hvor bandet leverer et bredt udvalg af nye som gamle numre.

Lukas Graham, Justin Timberlake, Daft Punk, Djämes Braun, Avicii, Shaka Loveless, Christopher, Coldplay, Nephew, Medina, Maroon5, Alphabeat, Rasmus Seebach, Madcon, Michael Jackson, Thomas Helmig, Bruno Mars, Queen, DAD og mange flere…  

 

Vil Du Danse

”Vil du danse” er titlen på en sang af Flemming Bamse Jørgensen – og nu også navnet på et band, der hylder den afdøde musiker. Forsanger i bandet, Helge Madsen, har ofte fået at vide, at han både sang som - og lignede Bamse, og han er nu frontmand i et band bestående af garvede musikere, der genskaber den glæde, som Flemming Bamse Jørgensen i mange år var garant for på den danske musikscene.   

 

Følgende navne er nu blevet offentliggjort til Bork Havn Musikfestival 2017: 

Kim Larsen & Kjukken, L.O.C., Rasmus Seebach, Gnags, Magtens Korridorer, Kongsted, Folkeklubben, Gulddreng, Queen Machine, Jacob Dinesen, De Danske Hyrder, Ude Af Kontrol, Die Herren, Boppin`B, Tørfisk, Tom Donovan, Metropol, Vil Du Danse og Madam Blå & PopRockerne.

Skærmbillede +2016-03-17+kl .+16.30.01 

  

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.