Rasmus Seebach til Bork Festival 2019

fredag d. 30. november 2018

Rasmus Seebach spiller en af sine få sommerkoncerter, når han gæster Bork onsdag d. 31. juli 2019.

Sanger, sangskriver og producer Rasmus Seebach er Danmarks ubetinget største artist. Rasmus Seebach har vundet utallige priser, og vigtigst af alt har han, med sine dansksprogede popsange, fået en plads i enhver danskers hjerte.

Som liveartist, er hans shows kendt for, at være både spektakulære, kreative og helt uden sidestykke. Rasmus gør sig ekstremt umage for at give publikum den ultimative koncertoplevelse hver gang han går på scenen.

Rasmus Seebach udtaler – For mig er det den ultimative forløsning at komme ud og spille live. Det at komme ud og se sangene leve, opleve publikums reaktion og høre dem synge med, er enormt overvældende. Men det er heller ikke noget, jeg tager for givet. Hver eneste gang jeg går på scenen, insisterer jeg på at gøre mit absolut bedste for at levere den ultimative koncertoplevelse til alle dem, der har valgt at bruge sin tid sammen med mig.

Siden 2009 har Rasmus Seebach udgivet fem studiealbums, solgt mere end 800.000 albums og vundet seks statuetter til Danish Music Awards. Med andre ord er Rasmus Seebach blandt de største og bedst sælgende artister i Danmark.

Tidligere er Nephew også offentliggjort til Bork Festival 2019, der finder sted fra onsdag d. 31. juli til 3. august 2019.

Partoutbilletter til Bork Festival er i salg fra d. 1. december kl. 10.00. 

 Seebach _Pressefoto 2019

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.