Musikprogrammet er næsten på plads

onsdag d. 15. april 2015

Bork Havn Musikfestival kan nu offentliggøre, at TV-2, TopGunn, Kongsted, Patrick Dorgan, The Grandfætters og Martin Dale gæster festivalen til sommer.

Musikprogrammet for Bork Havn Musikfestival er nu næsten på plads. Navne som TV-2, TopGunn, Kongsted, Patrick Dorgan, The Grandfætters og Martin Dale oveni et allerede utrolig stærkt og spændende felt af forskellige musikalske genrer og stilarter betyder, at der for alvor er lagt op til en ”Musikfestival for alle”, når Bork Havn Musikfestival til sommer for 37. gang løber af stablen.

TV-2, TopGunn og Kongsted er samtidig de sidste tre navne, der skal optræde i Det Store Telt. TopGunn åbner teltet torsdag, mens TV-2 og Kongsted spiller fredag, hvor Kongsted lukker teltet.

 

TV-2

TV-2 er til sommer klar til at indtage scenen i Det Store Telt, og festivalpublikummet i Bork kan se frem til en fremragende musikalsk oplevelse, når TV-2 dykker ned i deres imponerende repertoire af kendte og elskede klassikere.

Verdens lykkeligste band var i februar klar med et spritnyt album kaldet ”Det Gode Liv”, hvor 11 nye sange blev introduceret til bandets trofaste fanskare. Det var gruppens 18. studiealbum siden, at de blev dannet tilbage i 1981, og i januar sendte de singleforløberen ”Frys” på markedet. ”Det Gode Liv” indeholder 11 sange, alle med udfordringen af TV-2s signaturlyd som bærende element og traditionen tro med nye legekammerater om bord.

 Tv -2_pressefoto _2015_4029


TopGunn

Det er en af tidens største hitmagere, der kigger forbi, når TopGunn til sommer gæster Bork Havn Musikfestival. Med en lang række hits som ”Kongens Have”, ”Man Kan Ikke Stole På En Pige Med En Lille Røv”, ”6 Liter” og senest ”Veninder” har TopGunn for alvor slået sit navn fast i toppen af den danske musikbranche, og han er blandt de mest ønskede kunstnere til sommerens festival.

TopGunn er kunstnernavnet på den danske rapper og producer Oliver Gammelgaard, der siden 2010 har haft indflydelse på den danske dancehall-scene. Hans debutalbum ”21” udkom i 2013, hvor singlen ”Tilbud” blev det ultimative sommerhit. 

TopGunn er senere i 2015 aktuel med et nyt album i løbet af 2015, hvor 1.-singlen ”Veninder” allerede er blevet taget godt imod, og er streamet over 2 mio. gange.

Top Gunn _Presse _20092014_6_1_3973

Kongsted

Kongsted optrådte sidste år på Bork Havn Musikfestival for første gang nogensinde, og han leverede en fantastisk koncert, og det er derfor helt naturligt, at han igen er på plakaten igen i år.

Med sin unikke evne til at forstå et publikum, skaber Kongsted en euforisk stemning – en stemning, der er underbygget af et bredt musikvalg med fundamentet i house genren og leveret med sublime tekniske færdigheder for dansegulvet.

Kongsted er resident på den verdenskendte natklub ZEN i København, og har været det i mange år, hvor han er det faste, og blandt publikum elskede element, der ligger fundamentet for storbyens legendariske fester i Nørregade.

Bag Kongsted finder man den jordbundne Andreas Kongsted; kandidat i Finance & Strategic Management om dagen og landets absolut hottetse club-dj om natten. Efter debuten ’Good Times’, så dagens lys i 2012, har Kongsted med tracks som ’Chuck Norris’, ’Light in the Dark’, ’Drunk Smiley Guy’ og seneste udgivelse ’R.E.D.’ sørget for en solid fest på de danske klubber og streamet sig til top på de danske hitlister.

Kongsted -presse

Patrick Dorgan

Patrick Dorgan er måske et ukendt navn for de fleste, men siden soul-hitmageren tilbage i efteråret 2014 gjorde sit indtog i den danske musikbranche, er hans fanskare vokset med rekordfart. Han blev af spillestedet VEGA udvalgt til at være blandt de danske artister, de tror, der kommer til at præge musikåret 2015.

Patrick Dorgan fik i 2014 sit gennembrud med debutsinglen ”On The Way Down”, der øjeblikkeligt blev P3’s Ugens Uundgåelige. I februar 2015 var han igen på spil, og 2.-singlen ”Marilyn” blev ligeledes kåret som Ugens Uundgåelige på P3.

Det er derfor en spændende ny kunstner, der til sommer gæster Bork Havn Musikfestival! Rent musikalsk er der elementer, der sender tankerne hen på Lukas Graham, så hvis du er vild med deres musik, bør du helt sikkert tjekke Patrick Dorgan ud.

 Patrick -Pressebillede


The Grandfætters

The Grandfætters er navnet på et band bestående af fire musikere fra Thyborøn.
Fire unge mænd der, udover musikken, har én ting til fælles – samme oldeforældre.

Christian, Christian, Allan og Anders på henholdsvis 33, 29, 27 og 23 år har siden 2006, spillet og sunget til et hav af fester. Det startede ”stille” ud på det lokale omsorgscenter i Thyborøn, hvorefter det år for år har udviklet sig. Det er blevet til festivaljobs, byfester, private arrangementer mv.

Musikken bærer præg af opvækst i sangglade familier, hvor der er tradition for
en masse fællessang. Derfor vil repertoiret bl.a. indeholde numre, som
publikum kender – så der kan komme gang i festen.                                                                                    

Da bandet ikke selv skriver så meget musik endnu, ”låner” de af
kunstnere/bands som Kim Larsen, Johnny Madsen, Creedence Clearwater
Revival, Nikolaj og Piloterne, Dalton m.fl.


The Grandfætters


Martin Dale

Martin Dale er en britisk sanger, guitarist og entertainer, der kombinerer hans musikalske færdigheder med hans naturlige flair for at underholde, hvilket altid resulterer i nogle fantastisk publikumsvenlige koncerter.

Med over 20 års erfaring fra både band- og soloture, samt store og små scener rundt i Europa, evner Martin Dale at skabe en tæt og excentrisk kontakt med ethvert publikum. Som sangskriver læner han sig op imod ikoner som Bob Dylan, Bruce Springsteen, Peter Gabriel m.fl., mens hans musik samtidig indeholder elementer fra den klassiske rock og den britiske folk. 

 Martin 22

 

 

Følgende navne er nu offentliggjort til årets festival..

L.O.C., D-A-D, TV-2, Kim Larsen & Kjukken, Burhan G, 
Christopher, JohnnyMadsen, Kongsted, Suspekt, Wafande, 
Topgunn, S!vas, Patrick Dorgan, Queen Machine, ItaloBrothers, Folkeklubben, Sømændene, Sonja Hald, Tørfisk, Decco Band, Metropol, The Grandfætters, Tom Donovan, Hawkeye and Hoe, Martin Dale, Madam Blå & Poprockerne og mange flere..

Programmet vil I 2015 bestå af mere end 40 koncerter fordelt på 4 dage - flere navne vil blive offentliggjort de kommende måneder.


KØB BILLET LOGO

 

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.