Mad for alle på Bork

onsdag d. 31. juli 2019

Skulle sulten melde sig, og maven begynder at rumle mens du er på Bork Festival, så fortvivl ikke. Vi har nemlig sørget for flere forskellige muligheder hvor du kan få noget at spise. Alt fra nudelsuppe i Myggen til en lækker svinemørbrad med salat i Kabyssen.


Myggen

Myggen er Bork Festivals svar på 7-11 butikkerne. Her kan man få morgenfriske rundstykker, morgenbolle-burger med scramble eggs og et stort udvalg af andet fastfood som pizza og pommes frites. Myggen er placeret lige ved hovedindgangen, så selvom du ikke er en overnattende festivalgæst, så kan du stadig få glæde af Myggens lækkerier.


Pagoden

Du har måske hørt om Spisehuset Pagoden i Ølgod og deres utrolige lækre hjemmelavede burgere. Hvis burgersulten kommer over dig mens du er på festivalpladsen, så bliv ikke ked af det. Spisehuset Pagoden har nemlig opsat en food-truck, hvor du har mulighed for at få både kylling, fisk eller en bøf. Du finder food-trucken lige ved siden af Det Irske Telt.

Foderbrættet

Er du til pizza, en fransk hotdog eller en omgang pølsemix så er Foderbrættet det helt rigtige sted for dig. Med et stort udvalg af mad og studievenlige priser, så har du mulighed for at spise dig mæt i lækker fastfood. Du kan blandt andet få en pølsemix, kebabmix eller en omgang Fish & Chips til 50 kr.


Kabyssen

Sætter du pris på god gammeldags dansk mad, så er Kabyssen på Brok Festival et besøg værd. I Kabyssen har du mulighed for at sætte tænderne i en god dansk hakkebøf eller en grillet svinemørbrad med salat og pommes frites.


Café Rolig

Vil du sidde i ro og mag og nyde en dejlig varm kop kaffe sammen med en sandwich eller et stykke kage, så er Café Rolig stedet for dig. Her kan du få et afbræk fra musikken og slænge dig i alt fra gamle biografstole til hyggelige små sofaer og sækkestole.

 

Jubilæumsgrillen

I anledningen af festivalens jubilæum, har vi også fundet det legendariske grønne pølsetelt frem fra starten af 90érne. Det vil igen blive grillet frankfurtere m/ brød på kulgrillen, præcist som vi gjorde det for mange år siden.


Svineriet

Den populære buffet, der har svin på menukortet, tilføjer i år en ny slags gris til kortet – pork belly. En lækker grilloplevelse, der kan nydes onsdag og fredag, hvor buffeten desuden byder på spareribs. Torsdag og lørdag er der traditionen tro helstegt pattegris.

Alt sammen til samme pris som normalt, kun kr. 140,-. Efter buffeten er pakket væk vil der helt frem til klokken 01:30 være mulighed for at nyde et glas vin, en øl eller en sommerlig cocktail. Skulle lækkersulten alligevel melde sig, så er der sørget for lette snacks, som kan nydes.

Har du lyst til at booke bord til Svineriet, skal det gøres ved at skrive til mail svineriet@borkfestival.dk

 

Stadig billetter

Skulle du have lyst til besøge Bork Festival, så er der fortsat billetter at finde.

Du kan købe billetter lige HER!

 

IMG_7898

 

IMG_7914

 

61551492_2729994847030449_7803702418574671872_n

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.