L.O.C. tilbage i Bork

mandag d. 09. december 2013

 

Bork Havn Musikfestival har taget forskud på julegaverne, og kan allerede nu præsentere L.O.C. som det første navn, der gæster festivalen i 2014.

Det er med stor glæde, at Bork Havn Musikfestival allerede nu kan præsentere en af landets allerstørste rappere, L.O.C., som det første navn på plakaten til næste års festival.

L.O.C. har tradition for at levere nogle fantastiske og energiske koncerter, når han gæster Bork Havn Musikfestival, og siden han er blandt de mest ønskede artister til næste års festival, er der lagt op til et brag af en fest, når L.O.C. indtager Det Store Koncerttelt til sommer.

Festivalpublikummet i Bork kunne tilbage i 2006 for første gang opleve L.O.C. på scenen, der sidenhen har optrådt 4 gange på festivalen – 3 gange som solist og en enkelt gang som en del af rapgruppen Selvmord.

L.O.C. har efterhånden udmærket sig som en artist, der favner utroligt bredt blandt den danske befolkning, hvilket passer perfekt med Bork Havn Musikfestivals målsætning om at skabe en musikfestival for alle.

Til januar er L.O.C. aktuel med sit 8. studiealbum ”Sakrilegium”, hvilket han selv beskriver som ”Et storladent, varmt mareridt”. Albummet består af 14 numre, der i trit med L.O.C.’s tekstunivers, ikke fordømmende, men blot kold-konstaterende, graver sig gennem dét at begå helligbrøde anno 2014.

Vi forventer at kunne offentliggøre yderligere et par navne, inden billetsalget skydes i gang d. 1. februar.

LOC Sakrilegium Band

 

 

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.