L.O.C. gæster Bork Havn Musikfestival

torsdag d. 26. februar 2015

 

L.O.C., Wafande, Tørfisk og ItaloBrothers er også at finde på scenerne i Bork til sommerens festival! – Så skynd dig at sikre dig din billet inden, at prisen stiger d. 1. marts.

Traditionen tro er der penge at spare for dem, der køber deres billet i god tid. Og med navne som L.O.C., Wafande, Tørfisk og ItaloBrothers føjet til et allerede stærkt program, er det om at komme ud af starthullerne, og så får du oven i købet 160 dages forventningsglæde med i købet. Køber du din partoutbillet inden d. 1. marts sparer du 300 kr. i forhold til at købe din partoutbillet ved indgangen.

 

Køb din billet her

 

L.O.C.

”Seebach var her i går og lavede en fest. Jeg vil ikke have på mig, at jeg ikke kan gøre det samme.” Sådan sagde L.O.C. fra scenen før sidste sommerkoncert på Bork Havn Musikfestival, og der var absolut ingen tvivl om, at det danske rap-ikon leverede varen! Det er derfor også en stor glæde, at han igen i år slår vejen forbi Bork Havn Musikfestival, og mon ikke, at publikum kan se frem til en endnu vildere koncert i år.

L.O.C. udkom til årsskiftet med EP’en ”Grand Cru”, hvor den ellers så velkendte melankolske rapper optræder i en mere let udgave, der kombinerer cool croonerstil med rap og beats, blæsere og strygere med stram bass og autotune, hvilket musikmagasinet GAFFA beskriver som ”En overraskende velfungerende blanding af James Bond og film noir”, mens de samtidig kvitterer med 5 ud af 6 stjerner.

L.O.C.

 

Wafande

Wafande har igennem de seneste år fundet sin plads i toppen af dansk musik, hvor den fransk, danske og afrikanske urban sanger har slået sit navn fast med en række fantastiske hits som ”Gi’ mig et smil”, ”Uartig”, ”En anden” m.fl.

Wafande var tilbage i oktober aktuel med et nyt album, hvor især singlerne ”Se mig i dag” og ”Django” har vundet indpas hos det danske musikpublikum. Musikmagasinet GAFFA kvitterede da også med 5 ud af 6 stjerner, og beskrev det nye album som en musikalsk blanding af reggae, dancehall, soul og pop.

327808_10150776045250532_5879874_o

 

Tørfisk

Danmarks ældste boyband er endnu en gang klar til at underholde det trofaste og forventningsfulde publikum i Bork. Det er efterhånden svært at holde styr på, hvor mange gange Tørfisk har optrådt på Bork Havn Musikfestival, men bandets popularitet lever i bedste velgående, hvilket sidste år betød, at Havnebaren igen var fuldstændig fyldt med glade festivalgæster.

Naturlig charme, humor og ægthed er TØRFISK i en nøddeskal. Med en masse erfaring fra den danske musikscene, og med 17 CD’er og 2 DVD udgivelser i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet og vel at mærke med den samme besætning, som da det hele startede med TØRFISK i 1981.

 Torfisk Presse 2009

ItaloBrothers

Det tyske producerteam, ItaloBrothers, slog for alvor igennem i 2007, hvor de udgav megahittet ”Colours of the Rainbow”, et nummer som toppede stort set alle hitlister. Kort herefter smed de ”Moonlight Shadow” på gaden, et remake af Mike Oldfield klassikeren tilbage fra 1983, dette remake nåede ligeledes stor anerkendelse på dansegulve over hele Europa.

I 2009 var ItaloBrothers igen aktuelle, og denne gang med monsterhittet “Stamp On The Ground”, som med sine 150 bpm, flår dansegulvene op alle vegne. Hittet har pt. over 43 mill. views på youtube. Året efter sendte de således endnu et monsterhit i ”Love is on fire” på gaden og publikum var endnu engang yderst begejstrede. Der er derfor lagt op til et brag af en fest, når ItaloBrothers til sommer for første gang nogensinde indtager Bork Havn Musikfestival.

 


Følgende navne er nu offentliggjort:

L.O.C., D-A-D, Kim Larsen & Kjukken, Christopher, Suspekt, Wafande, Queen Machine, Tørfisk, ItaloBrothers, Sømændene, Decco Band, Metropol, Tom Donovan, Hawkeye and Hoe & Madam Blå & Poprockerne.


Programmet vil I 2015 bestå af mere end 40 koncerter fordelt på 4 dage - flere navne vil blive offentliggjort de kommende måneder.

 

 

 

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.