Hæder til frivillige på Bork Havn Musikfestival

tirsdag d. 14. juli 2015

En række af Bork Havn Musikfestivals samarbejdsforeninger har netop modtaget ”Månedens Skulderklap” for deres evne til at arbejde sammen på tværs, og derved få flere penge i foreningskasserne.

Det er ingen hemmelighed, at Bork Havn Musikfestival intet er uden de mange frivillige, der hvert år river nogle dage ud af kalenderen for at hjælpe til i billetsalget, barer, boder mv. Der er på Bork Havn Musikfestival over 1000 frivillige i gang, når festivalen hver sommer løber af stablen, og netop derfor er samarbejdsforeningerne yderst vigtige mht. planlægning og afvikling af festivalen.  

 

Unikt samarbejde

Det giver ikke sig selv, at borger- og beboerforeningen i Gårde arbejder sammen med støtteforeningen i Mejls og spejderne i Nørre Nebel – Men hvorfor egentlig ikke? Samarbejdsforeningerne har sammen med Bork Havn Musikfestival skabt et unikt samarbejde, der giver samarbejdsforeninger en enestående chance for at få flere penge i foreningskassen. Det handler om frivilligt arbejde, og om at få nogle penge tilført foreningerne til gavn for medlemmerne.

 

Månedens Skulderklap

JydskeVestkysten og Sydbank uddeler sammen ”Månedens Skulderklap”, der primært gives til personer, der gør et frivilligt og særligt stykke arbejde.

Det unikke samarbejde på Bork Havn Musikfestival, der er skabt på tværs af de forskellige foreninger, er så specielt, at JydskeVestkysten og Sydbank i sidste uge tildelte ”Månedens Skulderklap” til Åse Andersen, der sidder i Bork Havn Musikfestivals bestyrelse, og som samtidig står for koordineringen foreningerne imellem.

Samarbejdsforeningerne, der sammen har modtaget ”Månedens Skulderklap” er: Nørre Nebel Forenede Klubber, Blåbjerg Fodbold, Spejderne i Nørre Nebel, Gårde Borger- og Beboerforening, Støtteforeningen til Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, IK Vest Kajak. 

 

1181716_1280_12800_0_82_1200_750_2

Foto: Joan Karlsen

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.